Lyt til SIND | Syddanmark Radikale Venstre

Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Syddanmark

Lyt til SIND

LÆSERBREV: Det er en absurd og uberettiget kritik, som Dansk Folkeparti retter mod foreningen SIND i JydskeVestkysten den 30. maj. Med Theis Mathiasen i spidsen forsøger DF at bortforklare det politiske ansvar for, at psykiatrien i Region Syddanmark ikke fungerer optimalt. Samtidig retter Theis Mathiasen et angreb på foreningen SIND for ikke at have løsninger på de psykiatriske udfordringer.

I sin egenskab af formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, skriver Theis Mathiasen bl.a. i sit læserbrev "Måske skulle SIND prøve at se sig selv som primus motor for at finde nogle løsninger".

Havde Theis Mathiasen sat sig ind i SIND's arbejde, ville han som DF's politiske leder i Regionsrådet og formand for Region Syddanmarks psykiatriudvalg vide, at SIND's engagerede medlemmer allerede har en stribe konkrete forslag til forbedring af psykiatrien.

Et af forslagene er etablering af psykolancer, som kan tilkaldes til borgere med akut opståede psykiske problemer. Det er en rigtig god idé, at de professionelle kan komme ud til folk, når de har mest behov for det. Nu måtte lederen af Stjerne Camping i Vejers ringe forgæves til politiet to gange og bede om hjælp i sidste uge. Hun havde ikke andre muligheder end at kontakte politiet, da hun stod med et psykisk ustabilt menneske på sin campingplads. Først da det tragiske knivdrab var sket, rykkede hjælpen ud i form af et par betjente, da var det for sent.

Derfor: Lyt til SIND og foreningens forslag til, hvordan man i fællesskab kan sikre en bedre hverdag for de psykisk syge, de mentalt svage og deres pårørende.