Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Syddanmark

HJÆLP TIL UNGE – ER HJÆLP TIL OS ALLE

Forleden talte jeg med et par unge. Deres største drøm er en erhvervsuddannelse. Et svendebrev og et liv med familie ikke langt fra deres bardomshjem. Meget forståeligt syns jeg. Byggesektoren mangler arbejdskraft. Industrien har brug for dygtige folk, og vi vil gerne have vores børn boende i nærheden af os, når vi bliver ældre. Men så enkelt er det ikke. De unge har svært ved at få opfyldt deres drøm: En uddannelse. Et sted at bo. Transport til og fra hjem, skole og arbejde. Og en praktikplads. 


 


Mange forældre hjælper det de kan. De unge kører i samme bil. De bor hos venner og bekendte.  Det er godt. Men det løser ikke alle problemerne. Det kan vi ændre på, hvis vi vil. For regionen kan give alle unge adgang til de mest almindelige uddannelser ved lægge en del af uddannelsen ud i de tyndere befolkede områder. Regionen kan øge antallet af busser og hjælpe med at organisere alternative transportformer: Flex- og delebil, hvor det er en løsning. Regionen kan arbejde efter et mål om max 45 min. transport mellem skole og hjem. Regionen kan hjælpe med praktikpladser. Den kan øge antallet af praktikpladser på sine institutioner. Den kan stille krav om praktikpladser på de virksomheder, som skal varetage byggeriet af sygehuse mv. Regionen kan lytte til erhvervslivets, de unges og skolernes ønsker og forslag. Lad os gøre noget sammen nu.