Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Syddanmark

FÆLLES OM SUNDHEDSPERSONALET

De er blevet hængt ud. Først underviserne. Så pædagogerne og nu sundhedspersonalet. Det er tre grupper, som alle gør en indsats for vores velbefindende. Det er tre grupper, som er pressede af besparelser. Hvor kollegaer knækker sammen – og hvor nogle opgaver ikke altid bliver løst bedst muligt. 

 

Det må tære på en, når ens fag og faglighed ikke møder respekt. Det må slide, når de tusindvis af vellykkede indlæggelser, operationer og udskrivelser går hen i glemslen. Det må tære, når ens branche alene bliver omtalt for de fejl, der bliver begået. Det må tære på en, når nogle politikere påstår, at de årlige 2 pct. besparelser er væk, selvom det tidligst sker i 2018. Når ens kollegaer presses så hårdt, at de opsiger deres stillinger og mange bukker under for stress. 

 

Jeg vil derfor opfordre alle som opstiller til regionsvalget til at bakke sundhedspersonalet op. Bærret er løbet over. Sundhedspersonalet kan ikke klare mere. Medarbejderne fortjener respekt om deres arbejde på alle niveauer.  Det er vores opgave at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Toppen er nået. Vi kan ikke acceptere nye besparelser – uanset, hvad de bliver kaldt.